| Undervisning |
Dans dig glad og sund med mavedansMavedans er en feminin og graciøs dans, som er både sensuel og fyldt med power og livskraft. Den danses af kvinder i alle aldre og alle størrelser. Igennem dansen lærer du din krop bedre at kende og du vil opdage, at dansen giver dig en indre glæde og større kropsfrihed.
Undervisning og andre aktiviteter
Har du lyst til at supplere din almindelige undervisning, kan du deltage i forskellige workshops og weekendkurser. Natashia Ninet kan bookes til weekendkurser og workshops i hele landet. Workshops kan tilrettelægges som en eller to dages weekendkurser med indhold efter behov, f.eks. intensive begynderkursuser eller som kurser med bestemte temaer.
Kurserne tilrettelægges med tema og niveau efter ønske og behov, for så vel dansere, som for skoler, foreninger, firmaer og andre med interesse for mavedans. Natashia arrangerer workshops på alle niveauer fra begyndere til meget øvede.
Skoler / gymnasier
Til skoler, foreninger, klubber el.lign. kan sammensættes kurser af kortere varighed til specielle lejligheder, som temauger, skoleteater, temafester etc. Mavedans kan også indgå som tema i idræt. Har du spørgsmål vedr. arrangementer eller undervisning, er du velkommen til at kontakte Natashia enten via kontaktfomularen eller på mobil: 26 22 11 92. Så vil din henvendelse blive besvaret hurtigst muligt. |